Jeg lægger vægt på at være pålidelig, grundig og detaljeorienteret, og derfor springer jeg aldrig over, hvor gærdet er lavest. Samtidig giver jeg mig tid til dialog, hvor jeg lytter til kundernes ønsker og behov. På den måde kan jeg som byggesagkyndig hjælpe dig med at holde overblikket over byggeprocessen.
Få hjælp af en bygningsingeniør ved køb og salg
Min baggrund som uddannet bygningsingeniør og beskikket bygningssagkyndig gør mig kvalificeret som byggerådgiver. Det kan være i forbindelse med nybyggeri, tilbyggeri og renovering, hvor jeg også kan stå for løbende byggetilsyn.
Jeg tilbyder endvidere køberrådgivning i forbindelse med huskøb, men det kan også være et sommer- eller fritidshus. Jeg er god til at finde potentielle faldgruber og lave skønsmæssige vurderinger af, hvad det vil koste at reparere skader. Jeg er kort sagt den ekspert-ven, som du gerne vil have med, når du skal købe hus.
Derudover har jeg en omfattende erfaring med at lave tilstandsrapporter og energimærkninger. El-rapporter bliver udført af en samarbejdspartner. Dermed kan jeg tilbyde en samlet pakke med alle rapporter i forbindelse med salg af fast ejendom.